Sevgi şerləri → DENIZ....GOY.....MEHEBBET.....
Deniz...Goy...Mehebbet...
- Denizi hediyye verirem sene...
Men dedim, sen baxdın, sen gulumsedin.
Goylerin shefeqi dushdu uzune.
- Men ise... goyleri verirem, - dedin...
Ayrıldıq qeribe hediyyelerle,
Goyler eshqim qeder mene ezizdir.
Ayrıldıq denizle, ağ lepelerle,
Nece aparasan? Deniz denizdir.
Denizi verdim ki, sene hediyye,
Geldiyim sahile gelesen bir de.
Meni gormeyende o menem - deye,
Menimle danıshıb, gulesen bir de.
- Eger gorushmesek, bize dağ olar,
Dedim, neçe defe bele dedim men.
Deniz sahiline qayıtmaq olar,
Goylerin sahili varmı, gedim men?!
Dushundum, ayrıldıq gelenden beri,
Sen menim eshqime çıraq olasan.
Onunçun verdinmi mene goyleri,
Menden goyler qeder uzaq olasan?!
Men bir denizem ki, eshqim seherdir,
Seni dushunurem, ezizim, yene.
Menim dalğalarım xatirelerdir,
Qoy çatsın qelbinin
sahillerine.
Esl mehebbet ki, boyuk hunerdir,
Coshar umman kimi teze arzular.
Menim dalğalarım
xatirelerdir,
Orda Ardı »